Eukalyptus æterisk olie - 10ml

40,00 kr.

Eukalyptus er én af de tre dufte, som bruges i officielle nosework-konkurrencer i Danmark.

Egnet til dig, der er klar til at lave og arbejde med kontaminerede kilder.

Se eller læs vores guide til kontaminering af kilder her.

⚠️ Æteriske olier er ekstremt koncentrerede og binder sig hurtigt til materialer og overflader. De skal håndteres med forsigtighed - brug altid handsker og pincet!

⚠️ Undgå duftforurening; sæt aldrig kontaminerede kilder op direkte på en overflade - brug metaldåser, plastikrør el.lign. til at putte kilden i.

⚠️ Dryp aldrig æterisk olie direkte på kildemateriale - er du i tvivl om, hvordan man laver kontaminerede kilder, så tjek min vejledning her.

Flere produkter

Hvad er æterisk olie?

Æterisk olie er en koncentreret, naturlig olie, der udvindes fra planter – for eksempel fra blomster, blade, bark, rødder eller frugtskaller. 

Selvom de kaldes "olier", indeholder æteriske olier ikke fedt som fx madolie – de fordamper hurtigt og trænger let ind i luft og materiale. Det er vigtigt at bruge æteriske olier med omtanke, da de er meget koncentrerede og kan virke kraftigt – især på dyr med sensitiv lugtesans som hunde.

Hvordan bruger man æterisk olie i nosework?

I modsætning til hydrolat må æterisk olie aldrig dryppes direkte på kildematerialet (f.eks. en filtbold, vatpind, filtpude eller lignende).

Man skal i stedet kontaminere kildematerialet med at opbevare dem i et glas sammen med en duftbærer (f.eks. en vatrondel med æterisk olie indkapslet i en metaldåse).

Vi har lavet en guide både som video og tekst til dig der gerne vil lære at lave kontaminerede kilder. Du finder den lige her.

Skal jeg vælge hydrolat eller æterisk olie?

Det er op til dig, om du vil bruge hydrolat eller æterisk olie, når du træner nosework. I Danmark bruges altid æteriske olier i officielle konkurrencer, men mange bruger hydrolat i træningen.

Det skyldes
1: at det kræver enormt stor forsigtighed at arbejde med æteriske olier på grund af deres potens (dvs. handsker, pincet, korrekt kontaminering af kilder, ingen direkte kontakt med produktet for hverken menneske eller hund).
2: den meget langvarige restfært, som æteriske olier efterlader, selv ved korrekt håndtering og efter kilden er fjernet. Dette kan især være et problem, hvis man ofte træner derhjemme eller på samme lokation, da det øger risikoen for fejlmarkeringer og forvirring hos hunden.

Hvor lang er holdbarheden på æterisk olie?

De fleste æteriske olier kan holde sig 2–5 år, hvis de opbevares korrekt – mørkt, køligt og i en tæt lukket flaske.

Når flasken er åbnet, udsættes olien for ilt og luftfugtighed, hvilket langsomt nedbryder duft og effekt. En åbnet olie holder derfor ofte lidt kortere end en uåbnet – især hvis den bruges ofte og ikke lukkes ordentligt til.

Kan jeg fjerne æterisk olie, hvis jeg spilder?

Det er svært og nogle gange umuligt – især fra porøse materialer. Tør op med det samme og brug handsker. Er du i tvivl, så kassér genstanden i stedet for at risikere duftforurening.

Hvor mange kilder kan jeg lave med én flaske?

Én 10 ml flaske rækker til hundredvis af kilder. Du skal kun bruge 1-2 dråber ad gangen – og duften er meget kraftig.