Hundefitness og kropskontrol i Holstebro

Hundefitness er ikke kun for "agility-atleter" og politihunde. Alle hunde har nemlig gavn af en stærkere krop, bedre balance og øget selvtillid. Gennem målrettet træning hjælper vi hunden med at finde sine "bagben", styrke sin kerne og bruge kroppen korrekt i hverdagen.

Hvorfor træne hundefitness?

Ligesom vi selv har godt af at gå i fitnesscentret, har din hund gavn af at blive udfordret fysisk på en kontrolleret måde. Vi arbejder med sjove øvelser på forskellige redskaber som balancepuder, bolde og platforme.

Fordelene er mange:

  • Skadesforebyggelse: En stærk og smidig krop mindsker risikoen for skader under leg og gåture.

  • Øget kropskontrol: Hunden lærer at koordinere sine bevægelser, hvilket giver større selvsikkerhed i hverdagen.

  • Mental træning: Det kræver stor koncentration for hunden at balancere og udføre præcise øvelser.

  • Samarbejde: Du lærer at støtte og guide din hund, hvilket styrker jeres fælles bånd.

Hvad arbejder vi med?

Vi bruger forskelligt "fitnessudstyr" og balance-redskaber til at træne hundens kropskontrol, styrke, fleksibilitet og koordination. Vi har særligt fokus på stabilitet og balance, da det er fundamentet for en sund krop.

Vi arbejder efter positive træningsmetoder, hvor vi repeterer øvelserne flere gange og har fokus på, at hver enkelt øvelse udføres korrekt for netop din hund. Det giver ikke bare en stærkere krop, men styrker også hundens selvtillid og det tætte samarbejde mellem hund og fører.

Træning for alle – uanset niveau

På dette hold møder vi hunden præcis dér, hvor den er. Det betyder, at både helt nye og øvede hunde kan deltage, da alle øvelser tilpasses individuelt. Det er også en ideel træningsform, hvis din hund:

  • Er meget ung og skal lære sin egen krop at kende.

  • Er senior og skal vedligeholde/forbedre sin smidighed.

  • Har særlige behov eller har brug for kontrolleret genoptræning.

  • Blot har brug for en sjov og anderledes form for aktivering.

Praktisk information

Varighed og pris

6 træningssessioner á  45 minutters varighed.

I alt 900kr.

Tidspunkt og datoer

Se beskrivelsen for det specifikke hold nedenfor.

Lokation

Vi træner oftest i indendørs hal i Tvis. Hvis vejret er godt, træner vi også udendørs.

Antal pladser

Der vil være 5 deltagere på holdet.

Holdet oprettes kun, såfremt der er minimum 4 tilmeldte. I tilfælde af manglende deltagere inden holdstart, vil eventuelle resterende deltagere få refunderet betalingen.

Afbud og udeblivelse

Tilmelding er økonomisk bindende.

Det betyder, at kursusgebyret ikke refunderes ved afbud eller hvis du vælger at stoppe på holdet før tid. Skulle jeg som instruktør blive nødt til at aflyse en træningsgang, tilbydes der naturligvis en erstatningsgang.

Er du forhindret i at komme til dagens træning, skal du give besked senest 2 timer før start.

Alder

Der er ingen aldersgrænse for hundene.

Skader og genoptræning

Hvis din hund har en kendt skade eller går til behandling hos en fysioterapeut/osteopat/kiropraktor, er det altid en god idé at vende træningen med dem først. På den måde sikrer vi, at vi laver de helt rigtige øvelser til din hunds specifikke behov.

Ofte stillede spørgsmål om hundefitness og kropskontrol

Kan alle hunderacer deltage i hundefitness?

Ja, alle racer kan være med! Uanset om du har en lille selskabshund eller en stor brugshund, har alle hunde gavn af bedre balance og kropskontrol.

Træningen tilpasses 100% til den enkelte hunds størrelse og fysiske formåen.

Hvor gammel skal min hund være for at starte?

Alle aldre kan være med - både hvalpe, voksne og seniorer.

Hos hvalpe har vi fokus på let koordination og selvtillid uden tunge belastninger, mens vi hos seniorer arbejder med at vedligeholde muskulatur og smidighed på en skånsom måde.

Hvad er forskellen på hundefitness og almindelig motion?

Almindelig motion som gåture eller leg bruger ofte de samme muskelgrupper.

Hundefitness målretter de små støttemuskler (kerne-muskulaturen) og træner hundens balance og koordination gennem statiske og kontrollerede øvelser, som man ikke får på en gåtur.

Min hund er i genoptræning – må den være med?

Som udgangspunkt ja, da hundefitness er fantastisk til kontrolleret genoptræning.

Jeg anbefaler dog altid, at du har vendt det med din dyrlæge eller hundefysioterapeut først, så vi er sikre på, at vi laver de helt rigtige øvelser for din hunds specifikke situation.

Hvilket udstyr bruger vi til hundefitness?

Vi benytter en blanding af professionelt fitnessudstyr til hunde, herunder balancepuder, "donuts", bomme og forskellige målrettede targets og almindelige redskaber, man finder i de fleste hjem.

Du behøver ikke selv eje udstyret; vi har det hele klar i hallen i Tvis.

Gør hundefitness min hund træt?

Ja, rigtig træt! Selvom det ikke ser ud af meget fysisk, kræver det en enorm mental indsats for hunden at kontrollere sine bevægelser og holde balancen på redskaberne. Det er fantastisk mental stimulering.

Aktuelle hold

Tilmeld dig et hold ved at klikke på det nedenfor.

Ved køb af holdplads, bekræfter du at have læst og forstået ovenstående betingelser.

Er der ingen ledige hold, kan du skrive dig på venteliste her, og du vil få besked, når der oprettes et nyt hold, eller der opstår ledige pladser på eksisterende hold.

Onsdage kl. 11.00-11.45

Datoer: 18/2, 25/2, 4/3, 11/3, 25/3, 1/4

Ved køb bekræfter du, at tilmeldingen er økonomisk bindende, og at der i henhold til Forbrugeraftaleloven (§ 18, stk. 2, nr. 12) ikke ydes fortrydelsesret eller refusion ved afmelding eller fravær.

Du bekræfter også at have læst og accepteret informationen og betingelserne i holdbeskrivelsen.

Mød hundetræneren: Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er nok det man roligt kan kalde en vaskeægte ”hundenørd”.

Jeg er uddannet instruktør gennem DcH med en overbygning som nosework-instruktør fra foråret 2025. Jeg underviser fortsat i DcH Herning, hvor jeg også selv træner nosework på konkurrenceplan med min hund, Sika.

Jeg holder mig altid opdateret med den nyeste viden, og jeg kunne snakke om hund i flere TIMER, hvis ikke jeg blev bedt om at holde mund.

Det, jeg elsker allermest ved at undervise, er at se forståelsen og samarbejdet blomstre mellem dig og din hund. Jeg elsker at hjælpe jer gennem udfordringer og – vigtigst af alt – at fejre alle jeres succeser sammen med jer.