Noseworkhold i Holstebro
Nosework er - efter min mening - en af de mest inkluderende og givende hundesportsgrene, der findes. ALLE hunde kan lære nosework i en eller anden grad.
I nosework får hunden lov til at være eksperten, mens vi som ejere lærer at læse og forstå deres signaler, når de arbejder med næsen. Det er en sport inspireret af de professionelle søgehundes arbejde, men tilpasset så alle familiehunde kan være med.
Jeg er uddannet nosework-instruktør gennem DcH og stiller desuden jævnligt op til nosework-konkurrencer med min egen hund.
Ofte stillede spørgsmål om nosework
Mød hundetræneren: Camilla
Jeg hedder Camilla, og jeg er nok det man roligt kan kalde en vaskeægte ”hundenørd”.
Jeg er uddannet instruktør gennem DcH med en overbygning som nosework-instruktør fra foråret 2025. Jeg underviser fortsat i DcH Herning, hvor jeg også selv træner nosework på konkurrenceplan med min hund, Sika.
Jeg holder mig altid opdateret med den nyeste viden, og jeg kunne snakke om hund i flere TIMER, hvis ikke jeg blev bedt om at holde mund.
Det, jeg elsker allermest ved at undervise, er at se forståelsen og samarbejdet blomstre mellem dig og din hund. Jeg elsker at hjælpe jer gennem udfordringer og – vigtigst af alt – at fejre alle jeres succeser sammen med jer.