Eukalyptushydrolat - 10ml

Udsolgt
29,00 kr.

Eukalyptus er den ene af tre slags dufte, man bruger til nosework i Danmark.

Hydrolat er et skånsomt alternativ til æteriske olier, da det er lettere at håndtere og nemmere at vaske af udstyr.

Opbevares mørkt og køligt, og flasken holdes tæt lukket efter brug.

Hvad er hydrolat?

Hydrolat er et vandbaseret produkt, der opstår som biprodukt ved destillering af planter til æteriske olier. Det indeholder milde duftstoffer fra planten og er perfekt til nosework, fordi det er sikkert og nemt at arbejde med – også for begyndere.

Skal jeg vælge hydrolat eller æterisk olie?

Det er op til dig, om du vil bruge hydrolat eller æterisk olie, når du træner nosework. Uanset hvad du bruger mest, er det en god idé at variere det indimellem, så din hund får øvelse i begge dele.

I Danmark bruges altid æteriske olier i officielle konkurrencer, men mange (inklusiv mig selv) bruger oftest hydrolat i træningen.

Det skyldes
1: at det kræver enormt stor forsigtighed at arbejde med æteriske olier på grund af deres potens (dvs. handsker, pincet, korrekt kontaminering af kilder, ingen direkte kontakt med produktet for hverken menneske eller hund).
2: den meget langvarige restfært, som æteriske olier efterlader, selv efter kilden er fjernet. Dette kan især være et problem, hvis man ofte træner derhjemme eller på samme lokation, da det øger risikoen for fejlmarkeringer og forvirring hos hunden.

Hvad bruges klæbemassen/elefantsnot til i nosework?

Elefantsnot bruges til at fastgøre små beholdere, rør eller filtbolde med duft, så de bliver siddende på forskellige overflader, der ikke er magnetiske – f.eks. under en stol eller op ad en væg. Det gør det nemmere at variere sværhedsgraden og placeringen af duftkilderne.

Hvor lang er holdbarheden på hydrolat?

Uåbnet og opbevaret køligt og mørkt holder hydrolat typisk 6–12 måneder. Efter åbning anbefales det at bruge det inden for 3–6 måneder. Du forlænger holdbarheden ved at opbevare det i køleskab og undgå at forurene flaskens åbning.

Hvor meget hydrolat skal jeg bruge til én filtbold?

1–2 dråber direkte på en filtbold/et vatpindehoved er nok! Du behøver ikke overdosere – hundens næse er ekstremt følsom. Lad bolden trække lidt, og brug en pincet eller handske, så du ikke selv får duft på fingrene og forvirrer søget.

Hvordan opbevarer jeg mine duftkilder bedst?

Opbevar duftkilder (filtbolde, vatpindehoveder, vatbolde) i tætsluttede beholdere – gerne i glas eller metal – og hold dem adskilt fra hinanden og andre dufte. Skriv tydeligt hvilken duft der er i hvad, og opbevar dem et køligt, mørkt sted (f.eks. i en lukket kasse i et skab). Undgå fugt og varme – det nedbryder duften hurtigere.

Hvor tit skal jeg skifte duften ud på mine filtbolde?

Det afhænger af opbevaring og brug. Som tommelfingerregel holder en korrekt opbevaret filtbold med hydrolat i 1–2 uger ved jævnlig brug. Hvis du kun bruger den lejlighedsvis og opbevarer den tæt og køligt, kan den holde op til 3–4 uger. Hvis du er i tvivl – snus til den. Hvis du ikke selv kan dufte noget, er det på tide at genopfriske dem.